Flygtninge – Undervisningsforløb – Skole

1.499,00 kr.

PDF fil med undervisningsforløb vedrørende flygtninge.

Forløbet er lavet af Dorthe Berg Nielsen fra Lær i Trin. Alle ansatte på pågældende skole/institution må benytte materialet.

Beskrivelse

Flygtninge er desværre blevet et aktuelt emne i Danmark og i hele verden. Det er et emne med mange fremmedord og politiske diskussioner som børn og unge hører, men som de kan have svært ved at forstå. Måske skaber det frygt? Måske rejser det spørgsmål? Lær i Trin bringer emnet ned i børnehøjde.

 

Målet er at give barnet en forståelse for hvad en flygtning er, og hvad vedkommende har gennemgået – både før, under og efter flugten. Samtidig ønskes en bevidstgørelse af hvordan vi bedst kan hjælpe flygtninge.

To forskellige fortællinger danner base for barnets læring under dette forløb. Dette for at barnet bedre kan relatere til emnet.

Den første fortælling hedder “Engel og Josias” og er skrevet af Anne Lilmoes. Den anden hedder “Flyvere på himlen” og er skrevet af Annette Herzog

Begge historier handler om flygtninge, og tager eleverne med gennem de tanker der kan fylde hos et barn, som mister alt, for herefter at skulle genfinde livet i et nyt og fremmed land.

Undervisningsforløbet vil gøre barnet klogere på livet som flygtning. Hvad er en flygtning? – Hvorfor flygter man?

Vi skal undersøge, hvordan det er at komme til et land som Danmark, hvor der er fred, men hvor alt er anderledes, og hvor man ikke forstår sproget eller kulturen.

Under forløbet skal eleven forholde sig til, hvordan vi bedst kan hjælpe verdens mange flygtninge. Hvad bør vi gøre? Gør vi nok? Gør vi for meget? Hjælper vi bedst her i Danmark eller er det bedre at hjælpe i nærområdet? Kan børn gøre en forskel?

Vi kommer til at beskæftige os lidt med FN´s flygtningekonvention som hver dag hjælper flygtninge med at deres rettigheder bliver overholdt.

Vi vil arbejde med de svære ord, som ofte er en del af debatterne indenfor dette område (vi taler bl.a. om ytringsfrihed, demokrati, diktatur, FN´s børnekonvention mm.).

Ud fra vores samlede viden om flygtninge vil vi diskutere forskellige holdninger. Dette bl.a. ud fra nogle diskussionskort, hvor eleverne skal prøve at argumentere for en bestemt holdning.

På det mere danskfaglige område skal vi arbejde med meddigtning, boganmeldelse, film, tegneserie, drama, perspektivering, mm. Vi skal desuden øve os i at argumentere og sætte os i andre menneskers sted.

 

Jeg ser frem til at være sammen med dig igennem hele dette forløb

Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig på e-mail: info@laeritrin.dk