Beskrivelse
Om forløbet:
Forløbet indeholder:
- Video-materiale med fortælling, som er understøttet af billeder
- Arbejdsark til kopi
- Lærervejledning med faglige mål, baggrundsviden og et hurtigt overblik
Målgruppe: 2-6 klasse
Forløbet indledes med en biografi af Cecilie Eken, med henblik på at kunne trække tråde til forfatterens budskab og hendes særpræg.
Via hovedpersonens oplevelser skal vi arbejde med identitet, venskaber og menneskets forhold til naturen. Disse sættes i relation til aktuelle problemstillinger.
Fortællingen om Sølvblomst rummer et overnaturligt element, som helt naturligt lader det magiske bryde realismen. Sølvblomst er en plantepige, der kan give den tavse, grønne verden en stemme. Naturen kan således tale direkte til os på vores sprog, som den normalt ikke behersker. Denne eventyrlige fantasy-genre dykker vi naturligvis ned i under forløbet.
Vi skal arbejde med analyseværktøjer fra fantasy- og eventyrgenren, med henblik på at øge barnets fortolkningskompetencer og tekstforståelse. Dette vil træne barnet i at læse på, mellem og bag linjerne. Vi skal arbejde med personkarakteristik, miljøbeskrivelser, meddigtning, boganmeldelse mm.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig.