Den magiske amulet 2 – Istiden – Læsebog i 3 sværhedsgrader, lærervejledning samt opgaver

149,00 kr.

Materialet sendes til den mail, du angiver ved din bestilling. Materialet skal downloades og printes i det antal du ønsker.

Beskrivelse

Om forløbet:
Denne børnebog er del 2 i “Den magiske amulet-serien” om Liam og Mia som flyver ud på en spændende og lærerig tidsrejse. Historien bringer denne gang de to børn til istiden, hvor de bliver venner med en neandertaler, som viser dem sin grotte. De møder mammutter og oplever istidens levevis. Lidt magi og fremtidsviden hjælper Liam og Mia med at udrede misforståelser. De vender hjem fra istiden med en viden større end hvad en bog kunne have givet dem.

Del 1 i serien kan du finde her på siden ved at søge på “Den magiske amulet 1 – kridttiden”

1 historie 3 sværhedsgrader:
Bogen er skrevet i tre forskellige sværhedsgrader, så du kan tilpasse undervisningen og materialet til den enkelte elevs færdighedsniveau og behov. Dette vil øge muligheden for at støtte barnets individuelle udvikling, selvregulering og faglige progression.

Det grønne niveau er lavet til nybegynderen: På dette niveau kan læseren identificere enkeltbogstaver og lyde. Læseren kan genkende en vis mængde almindelige ord og forstår betydningen af dem. Læsningen er ofte stadig langsom og stammende. Barnet vil på dette niveau få hjælp af billeder, der supplerer teksten (0.-1. klasse)

Det gule niveau er for den let øvede læser: På dette niveau kan læseren forstå længere tekststykker, trække sammenhænge mellem sætninger og afsnit og begynder at danne en overordnet forståelse af teksten. (1.-2. klasse)

Det røde niveau er for den automatiserede læser: På dette højeste niveau er læsning en flydende og automatisk proces. Læseren kan afkode tekst, forstå komplekse sammenhænge og drage konklusioner. (2.-4. klasse)

Historiens indhold og billeder er ens i de tre sværhedsgrader, men der er differentieret på “sprog og ordforråd“ samt “sætningslængde og kompleksitet“. Elever i samme klasse kan sagtens arbejde med forskellige sværhedsgrader.